Da Indonesien besluttede sig for et nationalsprog, tog det ikke det største. Landets klart største sprog blev bevidst sprunget over, og et handelssprog fra havnene blev valgt i stedet: et, der hørte til søvejene snarere end til noget enkelt folk, så ingen blev bedt om at acceptere en andens tungemål som prisen for at høre til. Det er ikke en grammatisk kuriositet. Det er præcis det problem, en kirke står over for den første søndag, den har gæster.
De fleste nationalsprog er sproget hos den, der vandt. Indonesisk er et af de få, der blev valgt netop for, at ingen havde vundet.
Det land, der blev til Indonesien, rummede hundredvis af sprog, flere af dem store og gamle, med litteraturer og hoffer og århundreders skrift bag sig. Et af dem var langt større end de andre. At vælge det ville have været det oplagte træk, og det ville have fortalt hvert andet folk i øgruppen præcis, hvor de stod.
Så nationalisterne valgte anderledes. De tog malajisk, som havde været havnenes arbejdssprog i århundreder: det sprog, man brugte med en fremmed, på en kaj, over en pris. Det var næsten ingens modersmål, og det var allerede alles andetsprog. De omdøbte det, standardiserede det og byggede et land på det.
Resultatet er et sprog, som næsten alle indonesere taler flydende, og som næsten ingen af dem lærte først. Det er skolens, nyhedernes, det nationale livs sprog. Det er meget ofte ikke det sprog, nogen blev sunget i søvn på.
Det er værd at holde fast i, for det er det, der oftest misforstås om en indonesisk gæst i jeres kirke. De vil tale indonesisk. Det følger ikke, at indonesisk er deres hjertesprog.
Det er den samme beslutning, jeres kirke træffer hver søndag. Kør gudstjenesten på flertallets sprog, og den nye får at vide, høfligt og uden at nogen mener det, at det koster et sprog at høre til. Kør den på flere sprog på én gang, og ingen betaler. Indonesien løste det med et kompromis, alle kunne leve med. Et århundrede senere kan en menighed løse det helt uden kompromis.
Indonesisk har flere ord for du, og at vælge mellem dem er et udsagn om forholdet.
Der er et respektfuldt du som er rigtigt til en fremmed, en kunde eller en formular. Brugt gennem en hel prædiken sætter det en glasrude mellem prædikanten og menigheden. Ordene er alle korrekte. Varmen er væk, og lytteren bemærker det uden at kunne sige hvorfor.
Der er et fortroligt du, og der er ordet for bror eller søster, som indonesiske kristne bruger til at tiltale en sal. Vores eget output herunder griber efter den fortrolige form og folder den ind i ordet for indsats, præcis som bibelens standardregister gør. Det er et valg om forhold, truffet før et eneste navneord blev oversat.
Det samme spørgsmål løber gennem hele sproget. Indonesisk har et hverdagsregister, der dropper halvdelen af endelserne, og et formelt, der beholder dem alle, og en prædiken lever et sted mellem de to. Ram forkert i den formelle retning, og man lyder som en offentlig meddelelse. Ram forkert i den anden, og man lyder som en, der ikke har forstået, hvor man er.
En ord-for-ord-motor har ingen måde at afgøre det på. Intet i det danske fortæller den, om taleren tiltaler en ven eller et ministerium. Den vælger det almindeligste og bliver så ved med at vælge det, hele gudstjenesten igennem.
Dansk ind, indonesisk ud, gennem den samme vej, et live-rum bruger. Uredigeret.
Dan Roh Kudus turun atas mereka semua, dan mereka mulai berbicara dalam bahasa-bahasa lain.
Fra dansk Og Ånden faldt over dem alle sammen, og de begyndte at tale på andre sprog.
Det danske ord her betyder ånd, spøgelse eller en flaske spiritus, helt afhængigt af hvor man er. En ord-for-ord-læsning vælger den almindeligste betydning og giver en et almindeligt ånd, eller værre. Det indonesiske siger Helligånden ved navn, fordi kørslen forstod, at den var i Apostlenes Gerninger 2, ikke i en spøgelseshistorie.
Sebab karena kasih karunia kamu diselamatkan oleh iman. Itu bukan hasil usahamu sendiri, melainkan pemberian Allah.
Fra dansk Af nåde er I frelst ved tro, og det skyldes ikke jer selv, det er Guds gave.
To ting at se. Nåde er et fast toordsbegreb i indonesisk kirkesprog, ikke hverdagsordet for barmhjertighed, og det er det, der kom ud. Og endelsen på ordet for indsats er det fortrolige jeres, hvilket betyder, at sætningen besluttede, at den talte til en menighed og ikke til et publikum.
Begge produceret uden ordliste og uden varsel. Giv gudstjenesten jeres disposition på forhånd med Context Enhancer så begynder den med passagen allerede kendt.
Indonesiske kristne har et fast ordforråd, og det er ikke en ordbogs ordforråd.
Den moderne standardoversættelse, de fleste indonesiske protestantiske kirker læser fra, gjorde det, en god bibel altid gør: den fastlagde ordene. Nåde har en form. Ånden har en form. Frelse har en form. De former er dem, folk citerer, synger og beder i, og de er ikke altid de almindeligste ord i sproget.
I kan se det i outputtet ovenfor. Det ord, der er valgt for nåde, er kirkebetegnelsen, to ord, der betyder noget i retning af kærlig gunst, snarere end det almindelige ord for barmhjertighed, som et generelt værktøj ville lande på. En indonesisk troende hører forskellen i det første sekund.
Endnu en ting, der overrasker europæiske kirker. Indonesiske kristne bruger ordet Allah for Gud, i deres bibler, deres salmer og deres bønner. Det er simpelthen det indonesiske ord, og det har været det kristne ord dér i meget lang tid. Ingen i en indonesisk menighed finder det bemærkelsesværdigt, og en værtskirke, der reagerer på det, vil have sagt noget, den ikke mente at sige.
Tre adskilte spørgsmål. Indonesisk svarer ja på alle tre.
En indonesisk gæsteprædikant kan prædike på indonesisk, og hele salen følger med på sine egne sprog. Et af de sprog, der kan være kilden.
På gæstens egen telefon, eller på skærmen forrest med MulingDisplay. Et af de 200+ sprog, der kan læses.
Fire indonesiske stemmer, så et lokale kan få en mand eller en kvinde, som det foretrækker. Et af de sprog, der kan lyttes til.
Dette website er også udgivet på indonesisk, hvilket kun gælder et mindretal af de 200+ sprog, vi arbejder med. En indonesisktalende kan læse priserne, hjælpen og hver side på dette site på sit eget sprog, før de stiller jer et eneste spørgsmål.
Den pastorale del, og den følger direkte af, hvordan sproget blev valgt.
Regn med ingen varsel overhovedet. Det virker stadig.
Ét spørgsmål ved døren: hvilket sprog vil du helst lytte på. Indonesisk, malajisk, engelsk og noget helt andet er alle plausible svar fra den samme person. Kun de ved det.
De peger et telefonkamera på jeres kode og vælger deres sprog. Intet at installere, ingen konto, ingen tilmelding. Det tager omtrent lige så lang tid som at finde et salmenummer.
Hav en kurv med billige høretelefoner med ledning ved døren. Det er den mest nyttige ting, et velkomstteam kan eje, og den forvandler fyrre minutters skærmlæsning til blot at lytte.
Nævn på arket eller ved døren, at gudstjenesten er tilgængelig på andre sprog. Nævn aldrig en person eller et sprog fra scenen. Pointen er, at de kan følge med, ikke at der bliver taget hensyn til dem.
Samme rod, to standarder, og forskellene er reelle nok til, at en taler af det ene kan høre, når de får det andet i hånden. Indonesisk og malajisk står opført hver for sig her af den grund. Der er en hel side om, hvor grænsen går: se Malajisk.
Tjek listen. Javanesisk og flere andre af øgruppens sprog er ikke på den endnu, og hvor et sprog mangler, er det bedre at vide det før søndag. Hvis et sprog, jeres menighed faktisk har brug for, mangler, så sig det til os, for det er sådan, listen ændrer sig.
Den sigter efter det register, en prædiken lever i, snarere end en formulars register, og outputtet ovenfor viser den vælge den fortrolige form af du uopfordret. Hvis jeres menighed har en fast måde at tiltale hinanden på, så læg de ord ind i Nøgleord så bruges de nøjagtigt.
Ja. Indonesisk kan være det sprog, der kommer fra scenen, såvel som et af de sprog, menigheden lytter på, så en gæsteprædikant ikke behøver skifte til engelsk for at blive forstået af alle andre.
Flere af disse kan køre i samme gudstjeneste på én gang, inden for jeres pas.
Intet at installere, intet kort, og jeres gæst behøver ikke andet end den telefon, der allerede ligger i lommen.