Laiholh, hakha chin-sproget, kommer fra bjergene i det vestlige Myanmar. Alfabetet blev skrevet ned af missionærer, de fleste, der taler det, er kristne, og mange af dem går i dag i kirke langt hjemmefra: i Malaysia, i USA, i Australien og rundt om i Europa. For dem er gudstjenesten på deres eget sprog ofte det ene sted i ugen, der stadig lyder som hjemme.
Ét klart ja og to klare nej. Alle tre er værd at kende før søndag.
Nej. En taler kan ikke prædike på hakha chin og få salen til at følge med. Talen kommer fra scenen på et af de talte sprog, og hakha chin er et af de sprog, den kommer frem på.
Nej. Hakha chin er et tekstsprog her. Jeres gæst følger talen på telefonens skærm i stedet for i en øreprop, mens salen fortsætter på sit eget sprog.
Ja. Hver sætning i talen på laiholh, på en telefon eller på den store skærm, et øjeblik efter den er sagt.
Flere sider i denne sektion viser ægte sætninger fra vores eget system. Vi offentliggør kun eksempellinjer, når en, der har sproget som modersmål, har læst dem, og for hakha chin er det ikke sket endnu. Hvis I læser hakha chin, tager vi gerne imod jeres hjælp.
Fra slutningen af 1980'erne og i langt større tal efter årtusindskiftet forlod mange chin-folk Myanmar på grund af forfølgelse og konflikt. De fleste kom først til Malaysia eller Indien, ofte i årevis, og blev derfra genbosat i USA, Australien, Canada og flere europæiske lande, blandt dem Danmark og Norge.
Hvor de end slog sig ned, var det første, der dukkede op, sjældent en butik eller en klub. Det var en kirke. Chin-menigheder mødes i lejede sale og lånte kirkerum, ofte i samme bygning som en lokal kirke søndag eftermiddag, og de holder lange gudstjenester med kor, vidnesbyrd og prædiken på deres eget sprog.
Det gør chin-fællesskaber usædvanligt kirkecentrerede, og samtidig lette for en værtskirke at overse, fordi de klarer sig så godt selv. Når en chin-familie besøger jeres gudstjeneste, har de valgt at komme, og de kender allerede kirken godt.
Hakha chin blev talt i generationer, før nogen skrev det ned, og måden, det blev skrevet ned på, præger stadig, hvordan kirkerne bruger det.
I slutningen af det nittende århundrede kom amerikanske baptistmissionærer til Hakha og fandt en måde at skrive laiholh på med det latinske alfabet. Skoler, salmer og Bibelen fulgte efter i den stavemåde.
For mange chin-familier var den første bog i huset en bibel eller en salmebog. At lære at læse laiholh og at gå i kirke fulgtes ad, og derfor ligger kirkens ord så tæt på midten af skriftsproget.
Som mange sprog i regionen bruger hakha chin tone til at skelne ord fra hinanden, og den daglige stavemåde udelader den for det meste. En sikker læser fylder den ud ud fra sammenhængen uden at lægge mærke til det. Den, der stadig er ved at lære at læse, har sværere ved en undertekst.
Chin er navnet på et folk og en delstat, ikke på ét enkelt sprog. I Chin-staten og nabolandene findes der mange beslægtede chin-sprog, blandt dem hakha, falam, tedim, matu og mizo, og de, der taler dem, forstår ikke altid hinanden let.
Det, vi tilbyder, er hakha chin. Det har længe fungeret som fælles sprog for kirke og skole i mange chin-fællesskaber, så mange, der voksede op med et andet chin-sprog, kan læse det. Mange er ikke alle.
Mange voksne chin-folk gik i skole på burmesisk og læser det godt. Når laiholh ikke er det, nogen havde regnet med, kan burmesisk ligne det praktiske valg. Tænk jer om to gange, før I træffer det valg for dem.
For mange chin-folk er burmesisk sproget for den stat, de forlod, og for det klasseværelse, hvor deres eget sprog ikke blev undervist, og i nogle familier bærer det på meget svære minder. Andre bruger det uden at tænke over det. Begge reaktioner er virkelige, og der er ingen måde at se udefra, hvilken af dem I står over for.
Så tilbyd burmesisk som en mulighed, aldrig som det oplagte svar, og lad personen selv bestemme. En gæst, der vælger burmesisk, er helt fint. En gæst, som en velmenende kirkevært stille og roligt sætter på burmesisk, siger måske ingenting og kommer måske ikke igen.
Tre små ting, der gør forskellen.
Chin-kristne kommer for det meste fra lange baptist- og pinsetraditioner. De vil genkende formen på jeres gudstjeneste, mange af salmerne på melodien og bibelstederne på kapitel og vers.
De peger et telefonkamera mod jeres kode og vælger hakha chin. Intet at installere, ingen konto. Underteksterne begynder med den næste sætning fra scenen.
Hvis I kender dagens bibellæsning, så del henvisningen før gudstjenesten. Mange chin-kristne har en bibel på laiholh med sig, på papir eller på telefonen, og det falder dem naturligt at læse teksten i deres egen bibel ved siden af underteksterne.
Ikke med MulingStream. Hakha chin er et sprog, gæster læser, så selve talen skal komme fra scenen på et af de talte sprog. Hvis en chin-pastor prædiker på engelsk, burmesisk eller jeres eget sprog, følger undertekster på hakha chin hver sætning.
Nogle gange rigtig godt, nogle gange slet ikke. Mange læser hakha, fordi det længe har været brugt i kirke og skole i chin-fællesskaberne, men sprogene er forskellige. Spørg dem, og hav engelsk eller et andet sprog, de læser, som andet valg.
Ikke på hakha chin, som er et tekstsprog her. En gæst, der hellere vil lytte, kan vælge et sprog, de forstår, som har en stemme, for eksempel burmesisk eller engelsk.
Ja. Hakha chin skrives med det latinske alfabet, så det kræver ingen særlige skrifttyper og vises pænt på en projektor eller et tv.
De sprog, en chin-gæst måske også læser, og de andre sider i denne sektion.
Eller åbn den fulde liste over 200+ og tjek de tre kolonner for de sprog, jeres rum faktisk har brug for.
Intet at installere, intet kort, og jeres gæster har ikke brug for andet end den telefon, der allerede ligger i lommen.