Et oversættelsesværktøj findes for mennesker, der ikke forstår salens sprog. Så hvis dets første skærm er på det sprog, har det allerede svigtet dem. Fra starten besluttede vi, at det at komme ind skulle løses først: tilmeldingssiden, lytterskærmene og hjemmesiden findes på mange sprog, valgt uafhængigt af det sprog, en gæst lytter på.
Det første, en gæst ser, er ikke oversættelsen. Det er siden, der fører dem hen til den.
Forestil dig en kvinde, der besøger en kirke for første gang. Hun taler ikke gudstjenestens sprog. Nogen peger venligt på QR-koden på skærmen, hun scanner den, og telefonen åbner en side, hvor der står "Deltag", "Vælg et sprog", "Sprog for brugerfladen". Hvert eneste ord på det ene sprog, hun kom her uden at forstå.
Værktøjet findes, for at hun kan følge prædikenen. Og døren ind til det er skrevet på det sprog, hun ikke kan læse.
Fra starten troede vi på én enkel ting: et oversættelsesværktøj skal selv tale lytterens sprog. Hvis en lytter kommer for at høre prædikenen og slet ikke kan forstå skærmen, de skal bruge for at komme ind, hvad nytter værktøjet så? Oversættelsen kan være tro, stemmen kan være klar, Smart Hints kan forklare hvert vers, præsten citerer, og intet af det betyder noget, hvis hun giver op ved første skærm.
Så da vi planlagde, hvordan MulingStream skulle vokse ind i andre sprog, kom lytteren først. Vores plan sagde det i én sætning: lyttere bruger os, netop fordi de ikke taler salens sprog, så at vise dem brugerfladen på det sprog modarbejder hele formålet. Før kontosiderne, før priserne, før alt det, en kirkeleder ser, ville vi have løst problemet med at komme ind.
Hvis en gæst ikke kan forstå den skærm, der lukker dem ind, betyder oversættelsen bag den ingenting.
Der er to sprog på en lytters telefon, og de er ikke det samme.
Det første er det sprog, de lytter eller læser med på. Det er selve oversættelsen, og en gæst kan vælge det blandt 200+ sprog; siden med sprog viser, hvad det betyder.
Det andet er sidens sprog: knapperne, betegnelserne, de små noter, der fortæller, hvor man skal trykke. Vi kalder det brugerfladens sprog.
Vi holder de to adskilt med vilje, fordi mennesker er forskellige. En persisktalende vil måske have knapperne på persisk og prædikenen på persisk. En studerende fra Ukraine læser måske knapperne på engelsk uden at tænke over det og vil stadig lytte på ukrainsk. En bedstemor vil måske have begge dele på sit eget sprog, mens barnebarnet ved siden af hende skifter siden til engelsk. Siden siger det også i klare ord: at skifte brugerfladens sprog ændrer kun knapperne og teksten på siden, aldrig det, du hører.
Den 5. august 2026 gik lytterskærmene og hele hjemmesiden ud på mange sprog på én gang. Ikke engelsk med nogle få oversatte knapper: tilmeldingssiden, lytteskærmen, indstillingerne, hjælpenoterne, de ofte stillede spørgsmål og siderne omkring dem, oversat i fuld længde, så en gæst aldrig møder en forvildet engelsk sætning halvvejs.
Nogle få detaljer betød mere, end de ser ud til.
Højre mod venstre, gjort ordentligt. På arabisk, persisk og hebraisk vender hele siden, ikke kun teksten. Menuer, pile og skydere går den vej, læseren læser. Skift uden at miste et ord. En lytter kan skifte brugerfladens sprog midt i en prædiken. Siden skifter omkring dem, mens oversættelsen fortsætter. Intet genindlæses, og intet falder ud. Intet at installere. Det hele sker i telefonens browser, så der er ingen side i en appbutik på et fremmed sprog, man først skal igennem. Det samme for kirken. Kirkens overblik, priserne og hjælpen findes også på mange sprog, så en præst kan sætte det op på sit eget sprog på omkring to minutter.
De, der har mest brug for oversættelse, er dem, der er mindst tilbøjelige til at bede om hjælp med den. En gæst, der ikke kan læse tilmeldingssiden, går ikke op til lydpulten for at sige det. De lægger telefonen tilbage i lommen og sidder stille gudstjenesten igennem.
Når siden byder dem velkommen på deres eget sprog, begynder velkomsten, før prædikenen gør. Og kirken skal ikke gøre noget ekstra for det: intet ekstra link pr. sprog, ingen indstillinger at ændre, ingen frivillig ved døren, der forklarer knapper. Ét link eller én QR-kode, og hver gæst finder selv vej ind.
Det er det hele. Hvis I vil mærke det, som en gæst gør, så åbn demorummet for lyttere på telefonen, skift siden til et andet sprog, og lyt. Mere om lyttersiden står under hvordan det fungerer for lyttere og på siden om funktionerne for lyttere.
En menu med overskriften "Sprog for brugerfladen" er ingen hjælp for den, der ikke kan læse de ord. Derfor stiller lyttersiden siden 24. september 2026 spørgsmålet for dem.
Når et rum handler om et sprog, fordi taleren taler det, fordi rummet tilbyder det, eller fordi kirken har fortalt os, at dens gæster ville få brug for det, viser siden én kort linje på det sprog og med dets egen skrift: "Vil du se denne side på persisk?", skrevet på persisk, med én knap, der siger ja. Ét tryk, og siden er deres.
Vi spørger kun på et sprog, hvis brugerflade vi har oversat helt. At tilbyde et sprog og så efterlade gæsten på en side, der stadig er på engelsk, ville være værre end slet ikke at spørge.
Tilmeldingssiden har nu to faner. På den første vælger gæsten det sprog, der skal lyttes på, før de går ind i rummet. På den anden, der hedder Brugerflade, vælger de sidens sprog. Og når de kommer igen næste uge, er det sprog, de valgte sidst, allerede valgt.
200+ sprog med deres regionale varianter, og siden omkring dem på gæstens eget sprog.